top of page
skuespiller christoffer møller

Nyhedssiden her vil også fungere lidt som en blog. Her kan du følge med i, hvad jeg går og får tiden til at gå med. Jeg vil prøve at holde den opdateret så meget som muligt.

04/02-17

Endelig kan jeg løfte sløret helt for, hvad jeg starter prøver på her den 6. februar.

Jeg skal ind på Betty Nansens søsterscene Edison og spille en forestilling, der hedder

"Jeg misforstår gerne det hele".

Forestillingen bliver instrueret af Jacob Stage og vil have premiere den 23. marts.

Køb billetter og læs meget mere her

02/02-17

"Jahatten" havde første improshow den 31. januar, og det var en kæmpe fornøjelse. Det var så skønt endelig at få publikum på, og jeg vil måske endda vove at sige, at det var en succes :)

Vi har allerede et par planlagte shows i kalenderen. Det næste bliver den 7. februar.

Se mere og følg os på Facebook her.

Du kan også se hvornår vi har vores næste show i min kalender.

07/01-17

Så blev det nye år skudt i gang.

Og dermed er jeg også i fuld gang med det nye impro-hold, som jeg er blevet en del af. Vi holder til på Lygtens station på Nørrebro, og har allerede nu planlagt vores første show, som bliver den 31. januar. (mere info om dette senere)

19/12-16

Jeg lovede jo at holde jer lidt opdateret, så det må jeg hellere gøre ;)

Den ene stemmeprøve jeg sendte afsted har desværre ikke givet et job fra sig, men sådan er det jo desværre nogen gange.

Til gengæld er jeg blevet kontaktet ang. et teaterjob på et af de større små teatre i kbh. Jeg kan desværre ikke gå i detaljer endnu, da intet er sikkert, men det giver da et lys for fremtiden.

26/11-16

Jeg prøver for tiden at holde mig selv i gang med træning og undervisning bla. på skuespillerforbundet, hvor jeg de seneste måneder har deltaget i kurset "filmskuespil" med Mads K. Thulstrup samt "Impro" med Ole Boisen.

Begge kurser har været super lærerige og givet mig en måde at holde mig selv i gang på og mit instrument "in tune".

Desværre er det job jeg havde fået i Århus blevet udskudt på ubestemt tid grundet mangel på penge til produktionen. Super irriterende når nu det var det jeg gik og så frem til... men hey sådan er livet som freelance skuespiller jo.

Jeg har langt om længe fået min stemmeprøve online (den kan findes under videoer)

Det har heldigvis givet en smule afkast. Og lige nu har jeg en stemmeprøve jeg skal have lavet på en specifik tegneseriefigur (der kommer forhåbentligt mere ang. dette snart)

bottom of page